Det sker for os, at vi bliver nedbøjede over, at vi er alene om det. Alene om opgaverne. Alene om at række ud. Alene i troen. Alene – ingen kommer til det, vi inviterer til. Alene. Elias oplevede det sådan. “Jeg er den eneste, der er tilbage” (1 Kong 19,10). Den stakkels trætte profet kunne ikke mere. Han havde allerede gjort alt. Han brændte af nidkærhed for Gud, men hvad hjalp det, når han var midt iblandt alle de ugudelige, som havde svigtet Gud? Gud. Gud i stilheden. Gud i en sagte susen. Gud mindede ikke engang Elias om, at GUD lige havde gjort en masse på Karmels bjerg. Gud…