Der var vist ikke mange, der lyttede til Gud… Så efterhånden sagde han også mindre… “På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige” (1 Sam 3,1). På det tidspunkt kaldte man en profet en seer (1 Sam 9,9), men lige nu så ingen ret meget. Og det understreges i beretningen: “Eli lå og sov, hvor han plejede; hans øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunne se. Guds lampe var endnu ikke slukket, og Samuel sov i Herrens tempel, hvor Guds ark stod” (1 Sam 3,2-3). Den gamle præst sov… Den unge Samuel sov også – men uden at vide det, var han tæt…