Jeg var i bøn. Jeg var i en planlægningsfase. En tjeneste for Herren. Herre, er det den her vej, vi skal gå? Du må virkelig vise mig, hvis der er noget andet, vi skal? Vi var i gang. Efter bøn. Overgivelse. Vi gjorde det bedste, vi kunne. Men Gud, er det det? For vi kunne godt ønske os, at der kom flere til aktiviteterne… Jeg var i bøn. Igennem dagene. Og en morgen skrev en ven dette til mig: “Denne gang en opmuntring der er 100 til dig. Fik her til morgen: Forsæt af den linje, Herren har udstukket’.” Wau, jeg var ikke i tvivl. Helligånden oversatte sin egen stemme…