Min frimodighed kommer fra ham

Et almindeligt menneske. Et syndigt menneske. Et søgende menneske. Et lykkeligt menneske.

Det er mig.

Med Jesus er jeg den, jeg er. Og det fylder mig med fryd og hellig ærbødighed, tror jeg, jeg vil kalde det: at jeg – et almindeligt menneske kan være sammen med himmelens Gud.

Når jeg kommer frem foran himmelens trone, Gud i templets allerhelligste, så er jeg uden synd. Jeg, som er en synder, er renset af Jesus’ blod. Derfor kan jeg frimodigt komme frem for Gud. Åh, det er vildt! Det sætter mig fri som intet andet. Det løfter en byrde af i forhold til at skulle være ‘god nok’ – for det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, at jeg er højt elsket og frelst af ham.

Så her står jeg, foran Guds trone. Søgende. Hold op, alle mine synapser skriger, hvis de ikke er fyldt med ham. Dagligt. Ja. Jeg kan mærke tomheden i mig, som totalt forsvinder, når han fylder mig.

Jeg er lykkelig! Glæde er grundtonen i mine dage. Glæden fra ham. Som en stille stadig kilde, der i grunden ikke rigtig forstyrres af alt det andet, der sker i mit liv… Men den bobler hele tiden op og forsøder mit liv.

“Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen… Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i vand” (Hebr 10,19.22).

Tak, elskede Jesus – dig og mig! Jeg kommer frem for dig!