Et almindeligt menneske. Et syndigt menneske. Et søgende menneske. Et lykkeligt menneske. Det er mig. Med Jesus er jeg den, jeg er. Og det fylder mig med fryd og hellig ærbødighed, tror jeg, jeg vil kalde det: at jeg – et almindeligt menneske kan være sammen med himmelens Gud. Når jeg kommer frem foran himmelens trone, Gud i templets allerhelligste, så er jeg uden synd. Jeg, som er en synder, er renset af Jesus’ blod. Derfor kan jeg frimodigt komme frem for Gud. Åh, det er vildt! Det sætter mig fri som intet andet. Det løfter en byrde af i forhold til at skulle være ‘god nok’ – for det…