Det er Herren, der er lægen
Lad os lige tage nogle løfterige vers:
“Hvis du er lydig mod Herren din Gud og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre dig nogen af de sygdomme, jeg har påført egypterne, for jeg er Herren, der læger dig” (2 Mos 15,26).
“I skal dyrke Herren jeres Gud, så vil han velsigne dit brød og dit vand. jeg vil tage sygdom bort fra dig; i dit land skal der ikke findes nogen kvinde, der er aborterer eller er ufrugtbar. Jeg giver dig det fulde mål af leveår” (2 Mos 23,25-26).
Fantastiske løfter ikke!
Interessant – for kristne er jo også syge…? Hvorfor, Gud?
Og det må Gud jo selv svare på. I hvert enkelt tilfælde. Paulus fik et svar. “Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: ‘Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed’ “ (2 Kor 12,8-9).
Så selvfølgelig kan vi lægge vores ønske om helbredelse frem for Gud – indtil vi får svar. I fuld tillid til vores kærlige himmelske far. Slippe det. Der jo så meget andet, det også er dejligt at bruge tid på sammen med Gud.
Noget af det, jeg beder Gud om at give mig indsigt i, er, hvordan jeg skal passe på den krop, som han har givet mig. Hvordan samarbejder jeg med ham, fra hvem al lægedom kommer? Og han er jo den, der har skabt lovene, som min krop reguleres af. Og – ved indsigt fra ham, hans hjælp og nåde – så vil jeg gerne holde dem!
Må mit liv bare være i din plan, kære Jesus, dig til ære, mennesker til gavn! Tak, for alle velsignelser fra dig! Tak for sundhed og helbredelse.