Parforhold – ud fra dette vælger du din livspartner
Jeg læste: “Og når to ligger sammen, kan de holde varmen…” (Præd 4,11) – åh ja, lykken ved et parforhold.
Videre: “Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand” (vers 12) – åh ja, vi har brug for hinanden!
Videre igen: “Tretvundet snor brister ikke så let” – ja, selvfølgelig, Gud må være med parret, så de kan holde sammen!
Sådan har jeg læst det hele mit liv. Men i dag så jeg, at du og jeg også kan styrke hinanden i at søge Gud – og så brister den tretvundne tråd ikke så let! Du og jeg kan hjælpe hinanden til at gribe mere af Gud – eller at blive grebet mere af ham.
Og det bringer mig tilbage til parforholdet igen: Styrker din kæreste dig i livet med Gud? Nyder du at holde varmen sammen med ham/hende? Løfter I hinanden? … Go for it!