At have tillid

Det sker, når livet river i dig!

Lidt af et løfte!

Jeps!

Når livet river i dig, så sker der garanteret rigtig meget i og omkring. Sikkert nogle gange ganske kaotisk. Og når vi har det sådan, kan det faktisk være uendelig svært at finde ud af, hvad der egentlig er gang i.

Men der er én ting, som jeg ved, der sker:

“Der skal en smeltedigel til sølv
og en smelteovn til guld,
men det er Herren, der ransager hjerterne.”

(Ord 17,2)

Gud slipper dig aldrig… Gud er dig altid nær, når livet raser. Han er tæt på dit hjerte, og han kalder dig tættere til sig selv.

Han kalder dig til at læne dig ind til ham.

Han kalder dig til lade ham bære.

Han kalder dig til at slippe dine bekymringer.

Han åbenbarer omsorgsfulde sider af sig selv, som du måske aldrig har oplevet så stærkt før.

Han lærer dig så meget om kærligheden. At kærligheden favner langt udover, hvad, vi troede, var muligt. Men også at kærligheden sætter grænser. Og at det er ok at være vred. Selv Gud er vred, når synden raser.

Han elsker dig.

Og han tager dig ud af smeltedigelen – inden det er for meget…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *