Glæden stopper aldrig – på grund af ham!
Kære Jesus, jeg ved det. Du siger: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11).
Og du har jo lige sagt: “Jeg er vintræet, I er grenene.” “Bliv i mig, og jeg bliver i jer.” “Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.” “Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.” (Vers 5, 4, 7).
Derfor er jeg glad! Du er min kilde til glæde! Og vores kontakt er – hele tiden! Det stopper ikke. Du stopper ikke med at være hos mig. Og min glæde stopper ikke.
Jeg kommer ikke bare hen til dig, og så fortæller du mig nogle løsningsmuligheder – nej, du går med!
Du fylder mig ikke bare med glæde, og så går jeg – nej, du er til stede hele tiden med din glæde i mit liv!
Jeg elsker dig, Jesus!