Stedet, hvor Jesus og jeg er sammen
“Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er” (Joh 14,3).
Sødt, vidunderligt. Du og jeg sammen. For evigt.
Det er det, jeg glæder mig allermest til.
Der er en plads til mig hos dig. Der er et sted til mig, som er mit, der, hvor du er.
Du har skabt mig med behov for nærhed – du er min nærhed. Du har skabt mig med behov for et sted – du gør det skønneste sted klar til mig.
De to ting sammen giver fuldstændigheden. Lige som mit hjem her også fyldes af varmen fra dig. Lige som du også her har velsignet mig med et sted.
I denne verden, Jesus, så mind mig altid om at det er dig, ikke mit sted, som er det vigtigste. At mit sted her ikke er det blivende, så jeg kan slippe det…
En plads til mig – så jeg kan være, hvor Jesus er!