Sabbatten – en gave fra skabelsen

Jeg kan godt blive vældig begejstret, når jeg i Bibelen møder en struktur, som ligesom ligger omme bagved, og som viser en særlig pointe. Her kommer en, som jeg, da jeg skrev gårsdagens stykke, tænkte, at jeg også måtte dele med dig:

Her er teksten, samtidig med at jeg fremhæver strukturen, en såkaldt chiasme eller omvendt parallel:
“a: Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.
b: På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført,
c: og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.
d: Gud velsignede den syvende dag og helligede den,
c’: for på den dag hvilede han efter alt det arbejde,
b’: han havde udført, da han skabte.
a’: Det var himlens og jordens skabelseshistorie.”
(1 Mos 2,1-4).

Som du kan se, så er a-a’, b-b’, c-c’ parallelle = de siger det samme. d er centeret og viser den særlige pointe: Gud velsignede den syvende dag og helligede den, og det har den været siden.

Gud er ikke tilhænger af et uendeligt hamsterhjul, men har givet os en særlig dag til at stoppe for samvær og tilbedelse, hvile og genopbygning. En dag, hvor vi kan lade arbejdet ligge, og være sammen med Gud og til velsignelse for mennesker.

En skøn gave som vi har haft lige siden paradis!

Tak, Gud, for hvor har jeg brug for at stoppe op – med dig og med mennesker.