Du står med dine ben i evigheden – nu

Vi har så tit hørt det: Du har ikke andet end nu’et. I går er gået. I morgen er her ikke, og der er ingen garanti…

Nu. Du har lige nu.

Og så siger David:
“Jeg blev glad, da de sagde til mig:
Lad os drage til Herrens hus!
Nu står vore fødder
i dine porte, Jerusalem.”
(Sl 122,1-2)

Nu? Nu! Er det virkelig nu, at du har dine fødder i døråbningen til alt hans? Er evigheden så sikker, som hvis du kunne se dine egne fødder placeret i døråbningen til evigheden?

Ja, hvis du har dit sind vendt mod Herren. Hvis dit ønske er at komme tættere på ham. Hvis du fyldes af glæde over tanken om at være sammen med ham for evigt.

Det er bare det, som Jesus sagde med disse ord: “Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv” (Joh 5,24). Og ‘har’ – det er nutid – det har du nu!

Jubi! Det er virkelig værd at juble over! Uanset at alt muligt ser ud til at gå ned ad bakke – forfalde – en vej mod død – så er livets vej stærkere: Evigheden er min, fordi jeg er hans!

Jeg modtager… Ja, jeg modtager fra ham! Og derfor er evigheden min! Og lykken nu! Sådan en fremtid – sådan et håb – det fylder som intet andet livet med glæde og lykke!

Plantet med fødderne i evigheden!