Grundlaget for at troen giver mening

Når troen – abstrakt til tider, flyvsk måske – overhovedet giver mening – så er det fordi, troen har et totalt stabilt, fast grundlag, en fysisk historisk begivenhed, som er til at tage at føle på, og som man ikke kan komme uden om:

JESUS!

Paulus zoomer i sin forkyndelse ind på en bestemt begivenhed i Jesus’ liv: Hans opstandelse. “Men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom” (1 Kor 15,14).

Ja! Hans samtidige havde oplevet Jesus. Der var forunderlige fortællinger, vidnesbyrd fra virkelige menneskers liv i massevis. Blinde som fik synet, døve som kunne høre igen, brød til mange og i tillæg kunne nogle få fortælle, at han havde gået på vandet, og flere havde faktisk oplevet, at Jesus havde vækket en død til live!

Men, hvis Jesus var blevet i graven og med tiden formuldet til ingenting – så havde det hele været: ingenting.

Men tro er ikke ingenting. For Jesus lever. Nu. Gennem sin Ånd er han lige ved siden af dig. Når du søger ham, er han selv til stede for at åbne ordet for dig og røre dit hjerte og favne dig i kærlighed. Selvom du ikke ser det, så er det en fysisk virkelighed. Og han rører også i dag din fysiske virkelighed.

Han rører dig. Han rører dit hjerte. Han rører dit liv.

“Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd.” “I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer” (Joh 14,16-17.19-20).

Den dag er nu.