Når vi ser ham, giver det hele mening

De var dybt nedtrykte. Hele deres verden var brast sammen. Alt var ved at falde fra hinanden. Jesus var død på et kors. Og det var ikke det, de havde set komme. Det var, som om det hele var slut nu.

De to disciple var på vej fra Jerusalem til Emmaus, en tur på 11 km. På turen “kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham” (Luk 24,15-16).

Jesus spørger til deres samtale. Og de spørger tilbage, om han da er den eneste, der ikke aner, hvad der er sket? Åh… Jesus kunne have sagt: Det er mig! Jeg døde, for at I kan blive frelst. Jeg er den lovede Messias – og nu har jeg vundet sejr. Jeg er opstået! Tør øjnene – der er en fantastisk fremtid!

Men Jesus gjorde ikke det… Først bad han dem om at fortælle… Og derefter gav han dem et bibelstudie:

“Og han begynde med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (vers 27). Moses, profeterne og Skrifterne – det var hele den bibel, de havde. Da Jesus så gennemgik alt det med fokus på ham selv – så gav tingene pludselig mening.

Og her er der en bibelstudieguide til os: I alt hvad vi læser i Bibelen, så skal vi se efter Jesus, hvad historien fortæller os om Jesus, hvilken betydning det har i forhold til Jesus. Det er, når vi læser Bibelen sådan, at den giver mening! Jesus er selve meningen – og alt andet skal forstås i forhold til ham!

“Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?” (vers 32).

Og når du gør det, vil Jesus også åbne både Skrifterne og dit hjerte for ham!