Guds evige vilje skete – under festen

Mennesker ville det ikke sådan. Lederne i Israel var imod Jesus. De ville dræbe ham – men ikke under påskefesten.

“Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. Men de sagde: ‘Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket’ “ (Matt 26,3-5).

Men Jesus døde. Lige præcis under festen. Påskefredag døde han.

Ikke nok med at det skete. Gud havde forudsagt, at det ville gå sådan. Historierne havde bygget op til denne begivenhed i årtusinder: At Gud selv ville dø for mennesker. Tidspunktet var forudsagt.

Den første påske blev holdt, da israelitterne skulle ud af Egypten (2 Mos 12). Ordet påske kommer af græsk pascha, af hebræisk pesah ‘gå forbi, skåne’, om dødsenglen, der går forbi. Og dødsenglen gik forbi, fordi der var smurt blod på dørstolperne. Det skete den fjortende dag i den første måned. Den dag, som vi kender som langfredag.

“Også vores påskelam er slagtet, Kristus” (1 Kor 5,7), sagde Paulus.

Når jeg tænker over det, synes jeg, det er stort! Mennesker ville rydde Jesus af vejen – men ikke på det tidspunkt. Gud havde gang i noget større – og de kom netop til at korsfæste Jesus på det forudsagte tidspunkt, uden at vide det.

Guds plan er større end alt andet. Det er frelsesplanen. Og i dag frelser han dig – ingen eller intet kan hindre ham i det!