Gud fører din sag – og giver dig livsmod

David måtte skjule sig for sin hadefulde svigerfar, Saul.

Men det gik sådan for fjenden, Saul, med Davids ord:

“De satte en fælde op for mig, da jeg kom gående,
men den undgik jeg.
De havde gravet en grav til mig,
men de faldt selv i den.”
(Sl 57,7)

David kunne skrive det, fordi han havde oplevet det i virkeligheden. Og nu stolede han på Gud igen. David havde givet sin sag til Gud: “Mægtige Gud, jeg kalder på dig, på dig, der fører min sag” (vers 3). Og nu kunne han sige:

“Mit hjerte er roligt, Gud,
mit hjerte er roligt.
Jeg vil synge og spille,
vågn op livsmod,
vågn op, harpe og lut,
jeg vil vække morgenrøden.
Jeg vil takke dig, Gud, så alle kan høre det,
jeg vil synge om dig, så hele verden kan høre det.
For din godhed er stor,
den når himlen,
din trofasthed når til skyerne.”
(Vers 8-11)

Når Gud fører din sag, kan du være rolig.
Når du giver Gud din sag, så kan du være rolig.

Pris ham! For han tager sig af, hvad det end måtte være, du har lagt i hans hænder!

Så din bekymring erstattes af livsmod!
Gud elsker dig!