At være sammen med ham

At være nær Gud er bare det bedste

Og det siger Kora-sønnerne på denne måde:

“Én dag i gården til dit tempel
er bedre end 1.000 dage, jeg selv har valgt.”

(Sl 84,11)

Om jeg bare er i forgården til Guds tempel – så er det bedre end alt, hvad jeg kan finde på.

At være tæt på Gud, det er bare det bedste.

“For Gud er min sol og mit skjold.
Han er tålmodig og stærk.
Den, der lever sandt, nægter han ikke det gode.
Det menneske, der holder sig til dig,
er lykkeligt, himmelske hersker.”

(Vers 12-13)

Lykke. Lykkelig. Sammen med Gud. For det er en gave fra ham.

At leve sandt. Sådan står det i Bibelen 2020. I 1992 oversættelsen står der: “Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt.”

At leve sandt er også at stå ved ens behov for en frelser. Det betyder netop ikke, at jeg kan alting, eller at jeg gør alting rigtigt. Men det betyder, at jeg ønsker at være nær ham, fordi jeg ved, jeg har brug for min frelser. Jeg er oprigtig og ærlig – også om at jeg ikke slår til. Men det betyder ikke noget, når jeg er sammen med ham.

Det er lykkeligt. Alt godt får jeg fra ham!

AMEN.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *