Gud passer på dig
“Du skal ikke være bange, for jeg passer på dig,
du skal ikke være fortvivlet, for jeg er din Gud.”
(Es 41,10)
I dag passer Gud på dig. Når du er i dit hjem. Når du bevæger dig rundt derude. Når du er sammen med andre mennesker.
Det bliver spændende en dag at se den fulde historie: Alle de her gange passede Gud på mig! Mange flere gange end jeg aner.
Fyld dit sind med den tanke: Gud passer på mig! Og… ja, så må frygten vige… for jo mere, perspektivet om at Gud passer på mig, fylder, jo mindre er der at være bange for… Intet og ingen kan røre mig, når Gud passer på mig.
Og hvis du gribes af fortvivlelse – så husk at Gud er Gud – og ja, min Gud! Ham, som elsker mig så uendelig højt. Og hvad er der så egentlig at fortvivles over? Ingenting!
Hvorfor ikke?
Fordi Gud giver mig fred. Gud fylder mig med kærlighed. Gud finder en udvej. Gud giver mig et liv. Gud åbner muligheder op i umuligheder. Gud fylder mig med glæde.
Tak, Gud, at du gør alt det i mit liv i dag!
Og så nyd lige billedet jeg fandt… Det lam frygter ingenting sammen med sin mor. Så selvom Jesus ikke beskriver sig som et får, men som far for sine børn…
Bemærkning: Stykkerne for de sidste 10 dage, fra 7. til 16. februar, er taget fra en liste over de 10 mest populære bibelvers i USA i 2023.
(Bibeltekst fra Bibelen 2020)