Lovsangs crescendo – vil du være med?
Jeg bliver virkelig begejstret, når jeg læser dette lovsangs crescendo!
“Syng for Gud, engle,
I stærke engle, som gør, hvad han siger,
og adlyder hvert eneste ord.
Syng for Gud, hele hans himmelhær,
som bringer hans glæde til menneskene.
Alt, hvad han har skabt, skal synge for Gud
på hver eneste plet, hvor han regerer.
Jeg vil synge for Gud.”
(Sl 103,20-22)
Er det ikke fantastisk! Engle – himmelhær – alle synger, og så siger jeg til sidst: Jeg vil synge for Gud! Jeg vil være med! Jeg vil prise ham sammen med alle de andre! Jeg vil være en del af dette lovsangs crescendo! … Jeg mærker bølgen af glæde indeni ved tanken på at være med!
Og GLÆDE! Det giver han os nu. Lagde du mærke til det: En af englenes opgaver er, at bringe glæde til os mennesker. Lige her. Nu. Tak, kære Gud!
Allerede nu er jeg klar til at synge! Der er så meget at takke for… og hans glæde bobler i mig!
(Bibeltekst fra Bibelen 2020)