Energi lige til jeg kom hjem

Jeg var ude for at prædike et stykke væk fra mit hjem, så jeg besøgte samtidig en veninde. Det var dejligt. Jeg kom i seng samme til samme tid, som jeg plejede, men det blev en af de nætter, hvor jeg sidst på natten blev holdt vågen af nogle tanker i stedet for at sove. Selvom jeg lå i min seng, til jeg skulle op, var min nat blevet lidt kortere.

I min morgenstund med Gud overgav jeg det hele til ham. Ja, hvis ikke han gør forskellen – så gør en prædiken ingen forskel. Og jeg bad ham også om energi til dagen.

Det fik jeg. Da min veninde og jeg kørte hjem efter prædikenen, spurgte hun, om jeg så var træt, efter at jeg havde givet mig selv i prædikenen. Nej, det var jeg ikke. Jeg havde også energi hele eftermiddagen til at være sammen. Og til togturen videre til min mor sidst på eftermiddagen. Og i bilen hjem til min mor.

Da jeg trådte ind i min mors dejlige hjem kom det: Trætheden. Ja, pludselig følte jeg mig helt enormt træt.

Lidt senere kom vi til at tale om det – og det gik op for mig, at jeg havde fået energi til hele dagen. Lige indtil jeg var hjemme. Hjemme hos mor.

Og pludselig tegnede en skøn parallel sig for mig: Gud vil altid give mig energi til det, jeg skal igennem i livet – lige indtil jeg er hjemme. Hjemme hos far!

“Men de, der håber på Herren, får nye kræfter” (Es 40,31).

“Han giver mig kraft på ny” (Sl 23,3).