Vi vælger det kendte fremfor det sunde

Israelitterne havde været slaver i Egypten. At være slave er ikke godt. Og det samme gælder for dig og mig: Når vi er slaver af noget, så er det ikke godt.

Israelitterne hadede at være slaver. De længtes efter at få frihed. Tænk for et øjeblik da Gud førte dem ud af Egypten!

Men – se så hvad der skete med dem, da de blev pressede – egypterne var nu efter dem. Og israelitternes sindstilstand skiftede brat. “Israelitterne drog uforfærdet ud” (2 Mos 14,8). Men – så “fik de øje på egypterne og så, at de var på vej efter dem” (vers 10).

De blev “meget bange og råbte til Herren. De sagde til Moses: ‘Var der ingen grave i Egypten, siden du har ført os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det, du har gjort imod os ved at gøre os ud af Egypten? Sagde vi ikke til dig i Egypten: Lad os være, lad os trælle for egypterne! Vi vil hellere trælle for egypterne end dø i ørkenen’ “ (vers 11-12).

De ville tilbage!

Ups. Tilbage til slaveri og undertrykkelse, et hård liv uden ende.

Ups. Det kendte var mere trygt end det sunde: at blive sat fri. De kunne ikke overskue. De kunne ikke bære ansvaret. De kunne ikke hvile i tillid til Gud.

Står du i den situation med noget i dit liv i dag, så hør hvad Moses sagde til folket: “I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!” (vers 13-14).

Vær ikke bange. Gud vil frelse dig. Bliv stående, vær stille – og se hvad Gud vil gøre for dig.