Jesus, mit vintræ – jeg beder om flere grene
Min kære Jesus, mit kære vintræ – “Jeg er det sande vintræ,” sagde du, og takker dig for, at jeg er en gren på dig. Lige nu, beder jeg om, at dit strømmer igennem mig. At du leder mig til at tænke dine tanker. Jeg vil lytte til din inspiration for dagen, der ligger foran mig. Fold din plan for mig ud i dag.
“Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt,” sagde du. Jeg vil leve som din udvalgte – vis mig, hvad du har udvalgt mig til i dag. Hvilke frugter vil du give mig at bære i dag?
“… så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn,” åh, Jesus, jeg beder om denne by. Giv os den! Væk troen i den. Lad frugterne du giver blive til velsignelse for mennesker her. Lad flere grene blive koblet til vintræet. Gør din udvælgelse af dem tydelig – så der bliver endnu mere frugt.
“Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Hold mig fast, kære Jesus. Åbenbar dig selv for mig. Jeg kommer nu for at møde dig, for at høre din stemme, for at tage imod dig!
Tak, for dig, kære Jesus!
(Joh 15,1-17 – om Jesus som vintræet. Citater fra vers: 1, 16, 5)
En kommentar
Bjarne Toldam
Jeg skrev engang, til at minde mig selv om – hvordan den rette sammenhæng er. En lille reminder “jeg er det sande vintræ – det er I ikke”.
For ind imellem fristes vi til at bytte rollerne rundt, så vi tror om os selv – at vi er vintræet, som grenene føjer sig til. Men, det er vi jo ikke – selv om følelseslivet og tankerne altid vil påberåbe sig sin egen ret. Der er kun en der er VINTRÆET, ham som gav hele sit liv – for vores skyld .
Glædelig jul og godt nytår, her fra .