Hvem lytter du til? Hvad taler du om?

De hørte på Goliat. Og de talte om den overmægtige fjende, filisteren Goliat.
Han lyttede til sin Gud. Og han talte om den almægtige Gud.

Sådan. Så behøvede dette stykke faktisk ikke at være længere – for det er pointen. Er du optaget af problemet? Eller er du optaget af ham, som har alle løsninger?

Der sker noget, når vi er opslugt af problemet. Goliat havde lige talt til folket – nedladende og tydeligvis med overskud. Folket havde lyttet og taget det helt ind: “Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel” (1 Sam 17,11).

David kom og hørte også Goliats hån. Men han lyttede ikke så meget til Goliats stemme, men til en anden stemme indeni ham, så han sagde: “Hvem er egentlig denne uomskårne filister, siden han tør håne den levende Guds slagrækker?” (vers 26).

David lyttede heller ikke på sin ældste bror Eliab: “Hvorfor er du egentlig kommet herned? Hvem har du overladt den lille fåreflok i ørkenen til? Jeg ved godt, hvor fræk og ondskabsfuld du er; du er bare kommet herned for at følge slagets gang” (vers 28).

David var lille. Goliat var stor. David var lillebror. David var for lille til Sauls rustning. Men Davids vidnesbyrd var Herren!

“David svarede Saul: ‘Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden,  gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den så løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel.  Både løver og bjørne har jeg slået ihjel, herre. Nu skal det gå denne uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende Guds slagrækker.’  Og David sagde: ‘Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister’ “ (vers 34-37).

Lyt til Guds stemme, tal om det han har gjort – og lad Gud tage sig af dine udfordringer: Han som reddede David fra både løver, bjørne og Goliat – vil også tage sig af dig!