Når du oplever den værste storm

For disciplene var det en fantastisk dag. Ja, for hele folket var det en fantastisk dag. Jesus havde talt og på mere end én måde, havde han mættet dem. Ud af bare fem brød og to fisk havde Jesus sørget for mad til tusinder af mennesker. Deres hjerter havde svulmet. Af glæde. Af forventning. Var han måske den ventede…

Jesus vidste, hvad der skete… “Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge” (Joh 6,15). Disciplene og folket ønskede ikke, at dette skønne øjeblik skulle stoppe. De ønskede mere af Jesus – men på deres måde. De ønskede befrielse fra romerne – ikke Jesus’ frelsergerning i deres hjerter…

“Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér” (Matt 14,22-23).

Jesus var alene med Gud. Disciplene var sammen om deres frustration. Jesus havde nødt dem til at gå i båden – de havde ønsket noget andet af Jesus…

Og det er en værste storm! Stormen indeni os, når vi ikke hviler i Jesus. Stormen, når vi bliver optaget af det, der sker i vores liv, som vi ønsker, at Jesus skal gøre noget bestemt med – i stedet for at være optaget af, hvad Jesus vil gøre med os lige der. Stormen, når gyldne øjeblikke stopper – og Jesus kalder os til nogle andre skridt, end vi drømte om.

Måske ser vi så meget på stormen, at vi synker ned i frygten og fortvivlelsen…

Men Jesus er også der. Han er aldrig væk. Han svarer på dit råb om hans tilstedeværelse, dit råb om bare at få ham, din overgivelse til hans hånds styrke: ” ‘Herre, frels mig!’ Straks rakte Jesus hånden ud, greb ham og sagde: ‘Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?’ “ Og så stoppede stormen: “Da de kom op i båden, lagde vinden sig” (vers 30-31).

Når det stormer i dit liv… bed om HAM, råb den ud til HAM – og han vil stilne stormen!