Den gang Nikodemus kom til Jesus

Nikodemus fortæller på et tidspunkt Johannes historien om sit natlige møde med Jesus. Og senere skrev Johannes den – og vi finder den i Joh 3,1-21. Jeg tænker lidt over, hvad Nikodemus fortæller…

Johannes, egentlig var jeg jo bare et helt almindeligt menneske, som kom til Jesus. Ja, søgende, faktisk. Men det havde jeg overhovedet ikke erkendt. Jeg var stolt af at være farisæer og medlem af jødernes råd. Det havde jeg ligesom hængt udenpå det indeni.

Og så kom jeg om natten. Ingen skulle vide, at jeg opsøgte sådan en jævn mand som Jesus… ja, sådan så jeg virkelig på ham og hans disciple, for ikke at tale om alle de ‘syndere’, som Jesus var sammen med…

Det er faktisk et Guds under, at jeg kom til Jesus. Men tiltrækningen var bare blevet så stærk, at intet kunne holde mig tilbage længere. Jeg måtte, Johannes.

Og heldigvis så Jesus mennesket. Mennesket indeni, Johannes. Den jeg virkelig var, alle min længsler og mit behov for ham. Han stoppede ikke ved mit måske lidt afvisende ydre…

Ja, jeg begyndte også virkelig ovenfra og ned… Jeg måtte holde på min værdighed, ved du: “Rabbi, vi ved, at du er en lærer, der kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham” (Joh 3,2). Uden at jeg egentlig tænkte over det, så var det jo mig, der dømte ham. Mig, der satte mig selv øverst. Men heldigvis lod han sig ikke afskrække af det.

Nej, for sådan er Jesus! Han ser også ind i dit inderste. Han kender også alle dine længsler og behov. Han elsker dig. Og han stopper ikke bare ved dit ydre. Bliv hos ham lidt længere…

(Og vær med i morgen – hvor jeg fortsætter med Nikodemus’ fortælling)