Han havde tabt sin dømmekraft
I går så vi på, at Farao forhærdede sit hjerte og ikke ville lade israelitterne forlade Egypten. Selvom den ene plage kom efter den anden – så trodsede Farao Gud hver gang, at en plage stoppede.
Efter israelitterne havde forladt Egypten, skete det igen.
Gud lod israelitterne slå lejr et sted, som fik dette til at ske: “Så vil Farao tænke: ‘Israelitterne er faret vild i landet; ørkenen har lukket sig om dem.’ Jeg vil gøre Farao hård, så han sætter efter dem, og jeg vil vise min herlighed på Farao og hele hans hær. Så skal egypterne forstå, at jeg er Herren” (2 Mos 14,3-4).
Og det skete: “Da egypterkongen fik besked om, at folket var flygtet, skiftede Farao og hans hoffolk mening, og de sagde: ‘Hvad er det, vi har gjort? Vi har ladet Israel gå, så de ikke kan trælle for os!’ Så lod han spænde for vognen og tog sin hær med sig” (vers 5-6).
På en måde kan man jo godt tænke: Hvad tænker han på? Ti voldsomme plager har lige hærget egypterne, og nu vil han igen stille sig op imod Israels Gud? Men det var, som om han ikke havde dømmekraft…
Senere oplevede israelitterne at dette skete: “Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og venstre for dem” (vers 22). Det har jeg aldrig oplevet. Jeg tænker, at det er overnaturligt!
Men det tænkte egypterne måske ikke over… i den næste sætning står der: “Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere” (vers 23). Havde de intet lært af fortiden? Havde de ingen tanker om, at det kunne gå galt?
Den tanke kom først, da det begyndte at blive besværligt at køre der på havbunden: “Lad os flygte for Israel, for Herren fører krig for dem mod Egypten” (vers 25).
De havde mistet deres dømmekraft.
Og man kan tænke på, om en god dømmekraft ikke også er en gave fra Herren? Og når menneskers ondskab og foragt for Herren øger, så trækker han måske den gave tilbage… Og det bliver en del af den ‘åndelige’ krigsførelse – Gud slipper ikke sine, og de står med en bedre dømmekraft, end dem, der har mistet den…