Tag imod livet i tro – og sig tak

At tage imod livet i tro – det er noget, vi vokser i. Det er ikke altid bare let – og jeg vil godt tilføje, at Gud godt kan rumme, at du råber din frustration ud til ham! Ja, faktisk ikke bare tror jeg, men jeg ved, at han altid er glad, når du kommer til ham med det, der er i dit hjerte!

Så: Tro.

Og det er sådan, at livet er fuldt af det, der kalder på troen, udspænder troen, udfordrer troen, styrker troen. Og måske er det alt sammen en og samme sag.

Der er noget skrapt over disse ord: “Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget” (Jak 1,2-4).

Men når man så er kommet forbi det skrappe – puha, ligefrem at glæde sig over prøvelser – så er det faktisk uendelig skønne ord. For er prøvelser af forskellige slags egentlig ikke bare livet? Ikke hele livet, men måske dog flettet ind i hele eller det meste af livet? Ikke nødvendigvis sådan, at vi selv møder ‘alle’ prøvelser – men vi kan bare se os omkring…

Og i alt det hører jeg Guds invitation til mig til at tro! Altså: Gud nu glæder jeg mig virkelig meget til at se, hvad du vil gøre i den her situation, fordi det overstiger totalt, hvad jeg kan.

Og – det er da spændende at stå overfor Det Røde Hav og se Gud åbne en vej, hvor der ingen vej er! Når vi oplever Guds hånd stærkt i vores liv – så fyldes vi af glæde!

Med troen indbydes vi til at ‘tage glæden på forskud’ – vi må faktisk gerne forvente, at Gud vil tage sig af det alt sammen.

Og det vil han!