Dybere kærlighed end den dybe smerte

“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn” (Joh 3,16).

Og det er en dyb, dyb kærlighed.

Dybere – end naglerne, der blev slået igennem hans hænder.
Dybere – end tornene, der blev presset ind i hans pande.
Dybere – end sværdet, der blev stukket ind i hans side.
Dybere – end smerten fra den hånende hob.

Guds kærlighed var dyb. Jesus gik i kærlighed igennem dybt smertelige erfaringer.

Fordi Gud elskede verden. Elskede dig.

Jesus, vi stopper op lige her ved din kærlighed. Jesus, vi begriber den ikke. Så stor, så dyb. Men vi takker dig så meget for den.

Så dyb. Ja, så dyb, at den kan komme ind i alle dybderne i mit liv. Så dyb, at intet er for stort for din kærlighed. Ja, hvis jeg ser svimlende dybder i udfordringer foran mig – så er din kærlighed også der, din elskede hånd holder min!

Om smerten, fortvivlelsen, uroen kan være dyb i mit liv – så er din kærlighed endnu dybere.

Elsket. Jeg ser op: TAK, Gud – her kan jeg hvile – med glæde og fred!