Tid til at gå videre

Du har ikke ansvar for alt.

Det er også en del af historien om den barmhjertige samaritaner.

Hans tilstedeværelse i historien begyndte sådan: “Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham” (Luk 10,33).

Men han ikke bare følte medlidenhed, han handlede på det: “Han gik hen og hældte olie og vin hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham” (vers 34).

Men så gik han faktisk. Tog væk. Afsluttede sin tilstedeværelse – dog uden at forlade ham hjælpeløs: “Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage” (vers 35). Og så rejste han.

Nogle gange er det tid til, at du går videre. Nogle gange er det tid for, at nogle andre overtager opgaven. Nogle gange skal du ændre på måden, du hjælper på.

Og Gud vil give dig visdom. Også til at gå videre i rette tid. Til at kende dit ansvar – og hvor dit ansvar stopper.