Bøn, når det er op ad bakke – i tro

Hendes liv var ikke let. Hun var enke, hvilket betød at hun var skrøbelig – alene, og måske uden nogen til at tale sin sag. Hun var i al fald uretfærdigt behandlet. Og tilligemed gad dommeren i byen ikke tage sig af hendes sag. Måske for uinteressant? Måske for lidt prestige? Måske for lidt i løn? Måske bare dovenskab?

Men enken havde et uendelig vigtigt karaktertræk: Hun var udholdende! Så hun blev ved med at gå til dommeren for at ret skulle være ret.

Det var Jesus, der fortalte historien om enken. Han trækker tre stærke pointer frem:

• Tro. Uanset om vi ikke forstår, hvad der sker i vores liv – så skal vi aldrig slippe troen på, at Gud er der, elsker os højt og arbejder for vores sag. Og han ved godt, at svære ting i vores liv kan udfordre os på troen: “Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” (Luk 18,8).
• Bøn. Som enken skal vi være udholdende og blive ved med at lægge vores ting frem for Gud: “Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte” (vers 1).
• Gud er god og retfærdig. Ikke som den uretfærdige dommer: “Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jeg: Han vil skaffe dem ret, og det snart” (vers 6-8).

Så jeg hører i dag: Bliv ved med at bede – for Gud arbejder for mig og lader mig opleve ham så stærkt og så hurtigt som muligt – og jeg kan hvile i tro på, at jeg er i hans kærlige hænder! Og jeg kan bede i tro – med tak for at Gud arbejder for mig – og med tak for at hans bønnesvar kommer, når jeg mest trænger det – med tak for at han hele tiden styrker min tro!