At gøre op med Gud

Det var morgen. Jeg havde god tid til min morgenstund med Herren. Og mit hjerte skreg efter Herren. Jeg havde sådan brug for at vide at en tjeneste, jeg gjorde for ham – virkelig var for ham, ikke bare for mig selv.

For “hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” – men heldigvis med fortsættelsen: “Jeg, Herren, udforsker hjertet” (Jer 17,9-10).

Jeg bad ud fra verset: “Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!” (Sl 139,23-24). Og jeg var konkret. Forsøgte at formulere nogle punkter, da jeg ligesom ikke kunne fastholde det i mit hoved.

Jeg var ikke hjemme og havde glemt at få papir med. Men i min bibel lå en lap, hvor der blot stod et par skriftsteder, så jeg kunne fint bruge den ekstra plads på lappen. Jeg formulerede mine spørgsmål til Gud. Og pludselig følte jeg, at jeg skulle slå versene på lappen op.

Og der svarede Gud mig. Min tjeneste var som Marias olie, som hun salvede Jesus med. “Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus, kom der en kvinde hen til ham med en alabastkrukke fuld af meget kostbar olie og hældte den ud over hans hoved” (Matt 26,6-7).

Tak, Jesus! Tak at jeg må komme til dig med min olie. Tak fordi du elsker mig så højt, og at jeg mærker det og bare må komme til dig. Tak fordi du tager dig af alt det forkerte i mit liv – og tak at du lige nu giver mig en tjeneste for dig! Tak, kæreste Jesus!

Jeg var klar til min tjeneste! Den var for ham! Virkelig for ham!

Gud har også en tjeneste til dig! Alt i dit liv vil han tage sig af! Giv ham din olie!

(Og i morgen vil vi se på, hvad olien er).