En invitation til at give ham min tillid

Det var sabbat. Jeg var i kirken. Nu lyttede jeg til prædikenen, og jeg blev velsignet gennem et enkelt vers. Guds ord til mig den dag.

Det handlede om tillid. For Gud inviterer mig igen og igen til at give mig selv til ham i tillid. Have tillid til hans stærke hånd i mit liv.

Verset blev læst op fra bibeloversættelsen fra 1931, og der står: “Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er eders styrke” (Es 30,15) – i den oversættelse (1992), som jeg bruger til daglig, er det ikke ordet ’tillid’, som er brugt – så da ville jeg ikke på samme måde have opdaget, at det var en særlig gave fra Gud til mig den dag. Men nu fik jeg den!

Og jeg vidste med det samme, at ‘sådan er det’: Tillid til Gud er min styrke!

Virkelig! Gud har igen og igen inviteret mig hen til det sted, hvor jeg mærker hans styrke – fordi jeg har lænet mig ind til ham, i tillid.

Gud ønsker mest af alt: min tillid. Ja, og han ønsker din! For når vi giver ham vores tillid – så giver vi ham plads til at ordne resten… og – det er ikke så lidt!

Tillid. Det kræver en omvendelse af os. En omvendelse væk fra os selv til ham. At vi slipper ønsket om selv at have kontrol og bare giver ham vores tillid!

Og det er virkelig det allerbedste der findes. Det allerbedste sted at være. Lad os støtte hinanden i det!

… og nu har jeg skrevet 1931-oversættelsen af verset ind i min bibel! Jeg vil samle på Guds perler til mig!