Vær ikke bekymrede – sig tak!

Det her er tillid i virkeligheden: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” (Fil 4,6).

Ja. To dage før jeg skulle rejse til Norge og være taler på en kvindeweekend, mærkede jeg noget, der kunne minde om begyndelsen på forkølelse. “Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (vers 7).

Og hvordan så det?

Gud havde forberedt mig på det. Ja, han havde givet mig så meget allerede, som fortalte mig, at situationen var hans – og at jeg nok skulle blive klar.

Ugen forinden havde jeg hørt en prædiken, hvor taleren netop havde fortalt historien, hvor han var taler på en ungdomskongres: Jeg havde fået ondt i halsen… jeg talte med en ven, som spurgte, om han skulle bede for mig. Bagefter sank jeg… det gjorde ikke ondt mere…

Jeg havde weekenden inden hørt nogle af min mors historier, og jeg tænkte på, hvordan hun har taget rundt og delt sit vidnesbyrd i prædikener, altid bevaret af Gud ift. sygdom eller hosteanfald under prædikenen. Ham være lovet!

Og samme dag hørte jeg en prædiken, som ledte mig til fordybelse i beretningen om Josva og forberedelsen til indtagelsen af Jeriko, som vi så på i går: Kampen er Guds. Og ja, det er jo heller ikke ham, der velsigner min plan… Det er ham, der har taget mig ind i sin plan! Gud være lovet!

Tak Gud, at du tager ansvar for din plan! Og tak at min bekymring forsvinder, når jeg takker dig for det, du kan og gør. Tak for din underfulde fred i mit hjerte.