Et billede af far og dig

Ja, jeg sad og søgte efter et billede til andagten i går – og kom også forbi dette – og måtte skrive lidt mere om vores kære far i himlen! “Vor Fader” (Matt 6,9).

Se på det… Luk evt. øjnene og mærk hvordan det er at være i fars arme…

For mig fortæller billedet historien om, at det meste mellem mig og far sker – uden at jeg tænker over det. Det er jeg simpelt hen for lille til. Så – uden at formulere eller tænke, så helt selvfølgeligt:

• Mærker jeg trygheden sammen med ham
• Jeg forventer, at han klarer alt
• Og jeg ved, at jeg bare skal sige en lyd, så har jeg hans opmærksomhed

Sådan fortæller Gud mig, at jeg kan komme til ham! Han beder mig forvente, at han klarer alt – han elsker, når jeg viser ham den tillid. Han er der, før jeg overhovedet siger en lyd. Og han ønsker at være mig så nær, at jeg føler mig helt tryg.

Wau. Intet mindre.

Men stop en gang, siger du måske, har jeg ikke et ansvar? Er der ikke noget, jeg skal gøre her i livet?

Jo da, men vel aldrig uden ham? Eller?

Overgivelse.

Overgivelse er så smukt og så udfordrende for os… Men med fader-barn billedet så ønsker Gud at vække længslen i os efter en så intim nærhed med ham, efter så store ressourcer lige inden for vores rækkevidde, efter så meget kærlighed…

Jesus, jeg ønsker virkelig ikke at være som en trodsig to-årig eller som en teenager, der vil selv, eller som en voksen, der ved, hvordan det hele skal være… Jeg ønsker ikke at lukke dig ud af mit liv… Far! Vær min far! Led mig ind i overgivelsens forunderlige kærlighedsmættede erfaring… Altid med dig i hånden!