Jeg beder til min kære far

Sådan sagde Jesus at vi skulle bede: “Vor Fader” (Matt 6,9).

Far. Den kærligste far. En far der elsker mig. Han har skabt mig.

Min far. Min himmelske far.

Nærhed. Intimitet. Småting. Alle ting. Den, der ikke kan, møder ham, der kan alt.

Jeg tænker på Gud som min far. Ja, og at han elsker, at jeg kommer til ham som: far. Det betyder, at Gud elsker, når jeg kommer med alle mine småting, så han kan få lov at være far i mit virkelige, daglige liv.

Og når man kommer med sine småting, så vokser nærheden.

Det kan være så ‘let’ at bede eller at overgive det, som er langt væk. De store krige og naturkatastrofer. Eller venner og familie i den anden ende af landet. Måske også dem i kirken.

At overgive de små dagligdags ting kan nogle gange være sværere… Vi kan tænke, at det er for ‘småt’ – eller måske har vi aldrig tænkt, men føler instinktivt, at det er noget, vi må løse selv… ikke noget at blande Gud ind i… Eller vi kan være urolige for, om Gud interesserer sig for det? Eller måske er vi slet ikke interesseret i Guds mening om det.

Far elsker dig. Dine dagligdagsting er vigtige for ham – for – det handler jo om dig, som han elsker.

Bed – til Far! Tænk på hans inderlige kærlighed til dig – og giv ham det hele!