Jeg var nøgen foran Gud – og blev dækket af kærlighed

Der er noget grænseoverskridende og angstprovokerende i at være nøgen foran Gud. Hvilket samtidig er lidt bizart – for Gud ved jo allerede, hvad der er inderste inde – og så elsker han mig i øvrigt uendelig højt!

På min sommerferie havde jeg en stund, hvor jeg følte mig helt nøgen foran Gud. Ja, ved hans nåde, faktisk.

Han brugte min fysiske tilstand – ondt i et ben, hvor jeg ikke vidste, hvor meget jeg ville kunne gå. En begrænsning, som jeg ikke brød mig om. Ja, i øjeblikket føltes det som en trussel mod min livslykke.

Jeg lå i min seng i mørket og kæmpede. Lagde det frem til Gud. Og i smertens spiral (mere mental end fysisk) kom ‘alt’ det andet frem, som også er begrænsninger, ting jeg ikke magter…

Jeg måtte lade mig favne af Guds nåde. Jeg måtte overgive mig. Jeg måtte lytte til hans stemme, at jeg jo ikke er lig det, som jeg magter. Jeg er elsket!

Jeg mødte min skamfuldhed over ikke at ønske at være nøgen… overfor ham… Jeg vil jo gerne magte! Men samtidig mødte jeg hans kærlighed – og friheden i at være elsket så højt, at alt andet pludselig betød mindre…

Synes du ikke, at det er lidt modigt at dele dette, faktisk? … Åh, jeg tænker, at vi alle er i samme båd…

… men – det kan tage tid at erkende det… Foran ham, min elskede Gud, måtte jeg også gøre op med øjeblikke med følelsen: ‘bedre end’… Og det er ikke bare modigt at dele dette – det er måske – pinligt?

For – jeg ønsker jo ikke at være sådan! Og Gud ske tak og lov – når jeg giver det til ham, så kan han tage det ud af mig, som jeg ikke kan…

Nøgen foran Gud! Tak, Gud, at du tog mig derhen! Tak, at du rørte mit inderste – det, som jeg ikke vidste (eller ville vide?) var der… Tak, at du elsker mig så højt!

“Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8).

Nemlig! Nøgen foran Gud = at blive dækket af hans kærlighed! Og det er det bedste, der findes!

(Billedet er af mig)