Skrøbelig i det store vilde

Se, dette billede har jeg taget i Schweiz på en vandretur i alperne. Jeg elsker det. Det er bare så smukt, og mine tanker løftes altid op til Gud, når jeg går i hans fantastiske natur.

På turen her i alt det rå og vilde er der så mange fine alpeblomster. Og imens jeg var optaget af dem og af at fotografere dem, rørte Guds Ånd mit hjerte: Tænk, her i det store rå og vilde har Gud også sat små fine og skrøbelige blomster. Sådan også i livet… vi små og skrøbelige mennesker, bliver også fra tid til anden sat i omstændigheder, som er rå og vilde… ikke for at bukke under, men for at blomstre!

Hvilken forvisning at have i sit hjerte!

Guds svar på det store og vilde er nogle gange det fine og skrøbelige.

“For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 12,10).

Og så er skrøbeligheden måske ikke længere en svaghed, men en styrke…

Vi møder en anden styrke, når vi står ansigt til ansigt med vores skrøbelighed. Guds styrke! Erkendelsen af at livet ikke handler om, hvad vi kan – men om ham og hvad han kan og vil i vores liv.

Halleluja, Gud! Jeg må bare prise dig! Tak, at jeg får lov til at være som en lille alpeblomst!