Bønnesvar i nattens stilhed i mit trætte sind

Det var sengetid. Jeg knælede ved min seng. Lagde alt det, der var i mit sind, frem for ham. Det som gjorde ondt. Det som bekymrede. Jesus, du må åbenbare dig for mig! Jesus, jeg orker ikke at bære det mere!

Han gav mig ord fra Bibelen, som mættede mit sind, og i hans arme lagde jeg mig til at sove.

I løbet af natten kom et par strofer fra en sang i mit sind, noget med brød og vin, og at han gør min byrde til sin. Melodien var der også. Det var ikke en, jeg havde sunget de sidste uger – og jeg var ikke i tvivl om, at det var fra ham! Han ville tage min byrde! Hvilken fred og glæde: Nu skal jeg ikke bære den mere! (Men kender du det – ofte har jeg brug for de forsikringer fra ham igen – og – hvor er han god, at han giver dem igen).

“Jeg vil prise Herren, som råder mig,
ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Derfor glæder mit hjerte sig,
og min sjæl jubler,
ja, mit legeme skal bo i tryghed.

Du lærer mig livets vej,
og mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd.”
(Sl 16,7-9.11)

Og om morgenen fandt jeg også verset i salmebogen:

“Se, hvor han gør sig til brød og til vin.
Mærk, hvor han nu gør din
byrde til sin.
Mod til de modløse
deler han ud.
Sådan er skaberen.
Sådan er Gud.”
(Hans Anker Jørgensen: Se, hvilket menneske)

Og hvad kan vi gøre andet end dele vores vidnesbyrd… Gud rører! Gud er! Gud tager vores byrder!