Hvad er du optaget af i dine bønner?

Ja, det kom jeg til at tænke over, da jeg læste om Paulus, som bad om forbøn.

Paulus er i fængsel – og beder følgende: “I skal altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal” (Ef 6,18-20).

Paulus er optaget af én ting: Sit kald.

Paulus er ikke optaget af sine udfordringer.

Og jeg kom til at tænke på, at når og hvis jeg er i omstændigheder, som jeg synes begrænser eller fængsler mig på en eller anden måde – kan jeg så også bare lade det være, slippe det, overgive det til Gud, og så koncentrere mig om at bede i forhold til det, som Gud kalder mig til?

Jeg har aldrig været i fængsel.

Men jeg har prøvet at skifte fokus fra udfordringer til kald.

Det gør altid en stor forskel i mit sind. Hans kald fylder mig med mening og glæde, begejstring, iver, lyst, og taknemmelighed. Det gør udfordringerne ikke.

Er det en flugt?

Nej. Det er overgivelse.