Så meget var ikke meningen

Det var vitterligt ikke meningen, at mennesket skulle have oplevet andet end godt. Og da slet ikke at de skulle flytte ud af deres skønne have og hjem. Eller at de skulle dø.

Men det skete.

Og i virkeligheden er rigtig meget i Bibelen centreret om noget, der ikke var meningen…

For eksempel som her i 1 Samuelsbog 3,1: “På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.” Hmm, det giver mig fornemmelsen af, at det ikke var meningen. Det var faktisk meningen, at Gud ville åbenbare sig, og at mennesker ville lytte til hans ord.

De lyttede nok ikke.

Også om den unge Samuel står der, at “Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren” (vers 7) – og nej, det var bestemt ikke meningen. Den gamle Eli vidste godt, at Samuel skulle lære at lytte til Gud – ligesom vi skal lære det – så han sagde til Samuel, at han til denne ukendte Gud skulle sige: “Tal, Herre, din tjener hører!” (vers 9).

Det er det, der er meningen, faktisk.

I mange ting handler det slet ikke om, at Gud ikke hører os – men om, at vi ikke hører Gud. Og det var meningen, at vi skulle det!

Jesus bekræfter det i historien om fårene og den gode hyrde: “Fårene følger ham, fordi de kender hans røst” (Joh 10,4).

Det er meningen!

Jesus, jeg vil faktisk gerne høre, hvad du siger. Hjælp mig til at stoppe op så længe ved dig, at jeg lytter…