Jesus er med hele vejen

“Lad os skabe mennesker i vort billede” (1 Mos 1,26), sådan begyndte det hele. Guddommen skabte sammen. Jesus var med – “ved ham og til ham er alting skabt” (Kol 1,17), han “grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk” (Hebr 1,10).

Og da israelitterne gik i ørkenen, åbenbarede Jesus sig for dem og var med dem, som “en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus” (1 Kor 10,4). Og jeg tænker på sky- og ildsøjlen, som var med dem, da de kom ud fra Egypten: “Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at lyse for dem, så de kunne gå både dag og nat. Skysøjlen fjernede sig ikke fra folket om dagen og ildsøjlen ikke om natten” (2 Mos 13,21-22).

Og da israelitterne var truet af egypterne bagfra, så ser vi, at “Guds engel, som gik foran Israels hær, rykkede nu om bag dem, og skysøjlen foran dem rykkede om bag dem, så den kom til at stå mellem egypternes hær og israelitternes hær” (2 Mos 14,19-20). Jesus selv passede på dem.

Og sådan er Jesus med os hele tiden. Passer på os. For ting, vi ved, truer os – og for ting vi ikke ved.

Løftet lyder til dig nu:

“Herren selv får foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme” (5 Mos 31,8).