Er den levende Gud ikke værd at gå efter?

Hvad hjælper en gud, der ikke er Gud?

“Hvad gavner et gudebillede? Det er jo en håndværker, der har skåret det ud. Hvad gavner det støbte billede, der lærer løgn, selv om håndværkeren, der har formet det, stoler så meget på det, at han giver sig til at fremstille stumme afguder?
Ve den, der siger til træklodsen: Vågn op!
og til den stumme sten: Stå op!
Kan den give belæring?
Den er beklædt med guld og sølv,
og der er ingen ånd i den.
Men Herren er i sit hellige tempel.
Vær stille for ham, hele jorden!”
(Hab 2,18-20)

I går så vi på sådan en historie i virkeligheden, hvor filistrenes gud, Dagon, faldt ned foran Guds ark.

Måske har du ikke en gude-figur, du tilbeder. Men vend det lige rundt: Du har mulighed for at lære denne verdens skaber at kende! Gud! Hele universets Gud! En levende Gud – en Gud med ånd i. En Gud, der elsker dig enormt! En Gud, der er ved at forberede evigheden til dig – i en krop, der aldrig bliver syg eller gammel, i en verden uden ondt. Evigt elsket!

Uanset alt – er det ikke værd at gå efter?

Jeg mener, uanset at du ikke forstår alt… Uanset at du kan undres over, hvorfor en masse ting sker, når der nu er en kærlig Gud…

Er Gud ikke bare for fantastisk – jeg mener – eller jeg foreslår: Lad ikke den mulighed gå fra dig!

Tænk lige over det – hvad er det værste, der kan ske? Ingenting. At det er løgn.
Hvad er det bedste, der kan ske? At du får ALT!

Åh, jeg kender ham! Han er den bedste, der findes! Det er ikke løgn.