Ambitionen om Kana’ans land lykkedes ikke!

Ok, vi har nu i mange dage kigget på, hvordan Gud gav israelitterne Kana’ans land, og hvordan de skulle fjerne enhver ugudelig indflydelse fra landet.

Lykkedes det så at skabe det lykkelige land, hvor alle tjente Gud, og hvor der var fred og harmoni.

Nej!

Folket ville ikke Gud. Det var et valg de tog. Josva sagde ved afslutningen af sit liv: “Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren.  Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren” (Jos 24,14-15).

Og de valgte. Nogle valgte til. Nogle valgte fra. Det bølgede igennem årene, alt efter hvilken leder de havde. Igen og igen læser vi vers som:

“Da Ehud var død, gjorde israelitterne på ny, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav dem i hænderne på kana’anæerkongen Jabin” (Dom 4,1-2).

“Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, Herren gav dem i midjanitternes hånd, og i syv år havde midjanitterne magten over Israel” (Dom 6,1-2).

“Israelitterne gjorde på ny, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav dem i filistrenes hånd i fyrre år” (Dom 13,1).

Når de valgte Gud fra, lod Gud dem mærke konsekvensen af, at han var valgt fra.

Og så er der ind imellem troende dommere, der leder folket til Herren igen. Igen med forunderlige pointer, som jeg kan bruge i mit åndelige liv. Vi vil se på sådan en historie i morgen.