Det uforenelige – godt og ondt

Den store beretning i Bibelen handler kort sagt om, at Gud elsker syndere og hader synd; og hans største ønske er at frelse syndere, og en dag at udslette al synd.

Det er den største kærlighedshistorie nogen sinde. Og så er det den mest smertefulde historie nogen sinde. Kærlighedshistorien: At Gud selv blev menneske og døde på et kors for at frelse os. Den smertefulde historie: At en masse mennesker (og engle) vælger Gud fra, og en dag dør den evige død. Tabt for altid. … Av!

Det frie valg er grundlæggende. Og vi kan kun vælge den ene eller den anden: Gud eller djævelen.

Sandhed og løgn er uforenelige.

“Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld?” (Jak 3,11) – Nej, det ved vi godt.
“Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?” (Jak 4,4) – Jo, det ved vi godt.

Derfor fik israelitterne også disse ord ved indtagelsen af Kana’ans land i forhold til de hedenske folkeslag: “Du må ikke slutte pagt med dem… Du må ikke bringe dig i familie med dem… for det vil få dine sønner til at vige fra mig og dyrke andre guder” (5 Mos 7,2.3.4).

Og Paulus siger: “Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? … … Hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? … Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne?” (2 Kor 6,14.15.16).

Noget er bare uforeneligt…

Men som Gud – så skal vi stadig elske alle! Og den, der er vantro i dag, kan jo være troende i morgen…

Og den, der giver sig ud for at være troende – kan have et hjerte, der ikke er helt med Gud. Og den, der giver sig ud for at være ikke-troende – kan i sit hjerte følge Guds Ånds påvirkning.