Tiden var ude – Gud ville gøre det ‘umulige’

Tolv spejdere blev sendt ind for at udspejde Kana’an. De så et fantastisk land og store og stærke indbyggere.

De ti sagde sådan: “Vi kan ikke drage op mod det folk, for de er stærkere end vi” (4 Mos 13,31). Josva og Kaleb sagde: “Det land, vi drog igennem og udspejdede, er et meget, meget herligt land. Hvis Herren holder af os, vil han føre os ind i dette land og give os det, et land der flyder med mælk og honning. Gør ikke oprør mod Herren! I skal ikke være bange for landets befolkning, dem æder vi! Deres skygge har forladt dem, men Herren er med os. I skal ikke være bange for dem!” (4 Mos 14,7-9).

Og det er det vigtigste i alle forhold i livet: At stå der, hvor Gud er. Ja, at koble med ham i sit liv. At gå ind i og at modtage hans plan. For alt det, som ikke er af ham – går før eller siden til grunde: Deres skygge forlader dem. Men stiller vi os med Gud – så vil han gøre det, som for os ser umuligt ud…

Løfterne er mange, her nogle af dem:

“Se, jeg lægger landet åbent foran jer. Ryk ind og tag det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres efterkommere” (5 Mos 1,8).

“I skal ikke frygte noget menneske, for dommen er Guds” (vers 17).

“Se, Herren din Gud har lagt landet åbent foran dig. Drag nu op og tag det i besiddelse, sådan som Herren, dine fædres Gud, har befalet dig. Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!” (vers 21).

“I skal ikke være bange for dem, for Herren jeres Gud vil selv føre krigen for jer” (5 Mos 3,22).

Stil dig tæt med Gud. Lad ham tage sig af at dømme. Du kan være tryg hos ham. Han vil åbne land for dig – han vil føre krigen for dig. Han holder af dig.