Guds folk deler Guds velsignelser

Guds ønske med Abraham var ikke blot, at Abrahams familie skulle velsignes – men at hele verden skulle velsignes. Ja, og vi kan parallelisere det ind i den kristne familie – også den er sat i verden, for at være til velsignelse – dele Guds velsignelser med alle andre.

Som Gud sagde til Abraham: “Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes” (1 Mos 12,2-3). Gud ønsker at give dem, der er til velsignelse en større indflydelsessfære – så mennesker kan lære ham at kende, som velsigner.

Derfor siger Gud også igen og igen til israelitterne: “Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud!” (3 Mos 19,33-34). Guds ønske var, at israelitterne skulle elske, ligesom Gud elsker – så at andre kunne blive tiltrukket og selv lære Gud at kende.

Ja, hele landet skulle drives på en måde, som tiltrak dem, der endnu ikke havde lært Gud at kende: “Se, nu lærer jeg jer love og retsregler, sådan som Herren min Gud har befalet mig; dem skal I følge i det land, som I skal ind og tage i besiddelse. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: ‘Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!’ Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham?” (5 Mos 4,5-7).

Må mange lære Gud at kende som den, der velsigner! Velsigner alle – igen og igen! Han har givet dig mange flere velsignelser, end du er klar over!