Hvordan Gud vil give dem landet
Vil I være mit folk? Hvis I vil lade mig være Gud – så vil jeg gå foran jer.
På en måde er det en invitation og mulighed, Gud giver israelitterne.
Vi har de sidste dage set på, hvordan riger opstår, og riger forsvinder – og hvordan Gud er et eller andet sted i kulissen og bevarer, sætter grænser, giver tid – men også slipper og lader uddø.
Kort efter udgangen af Egypten, mens de ligger i lejr ved Sinaj bjerg, siger Gud: “Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på ham og adlyd ham!” (2 Mos 23,20) Det handler også om at ville Gud. Adlyde. Ja, for hvordan skal han kunne føre, hvis man ikke går med?
“Jeg vil sende rædsel for mig foran dig og skabe forvirring i alle de folk, du kommer til, og jeg vil slå alle dine fjender på flugt” (vers 27). Læg mærke til: Det er Gud, som gør det, herunder gør han noget i de folk, som Israel kommer til at møde. Vil de tilmed flygte, uden israelitterne gør noget, mon?
“Jeg vil sende modløsheden foran dig, og den skal drive hivvitterne, kana’anæerne og hittitterne bort foran dig” (vers 28). Igen, er det noget indefra, i disse folkeslag, der driver dem et andet sted hen?
“Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig på ét år, for så bliver landet lagt øde, og de vilde dyr bliver for talrige for dig. Lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, til I er blevet så talrige, at I kan tage landet i besiddelse” (vers 29-30). Så et folk vokser (israelitterne) – men andre bliver mindre. En proces er i gang.
“Du må ikke slutte pagt med dem og deres guder. De må ikke blive boende i dit land, for at de ikke skal få dig til at synde imod mig. Dyrker du deres guder, bliver det en snare for dig” (vers 32-33). Guds store pointe: Han leder til, at nogen kender ham så godt, at de viser tillid til ham alene. Nogen, der har ham som Gud. Nogen, der lever efter de himmelske principper.
Betyder teksten også, at der skal være adskillelse mellem den, der tjener Gud og den, der ikke tjener Gud? Ja, på nogle områder. Samtidig vil vi også senere se på, at Guds plan med sit folk var, at de skulle være åbne og varme over andre, sådan at andre også kunne lære Gud at kende.
Gud gør. Gud velsigner. Og det giver fremgang.
Når Gud ikke gør. Når han ikke velsigner. Så dør ting.
Liv er i virkeligheden kun der, hvor Gud er. Det er en del af den store historie!