Anderledes krigsførelse – det var ikke menneske

Når vi kigger på Det gamle Testamentes krige, så ser vi igen og igen noget helt andet end det, man normalt ville forvente! Det er simpelt hen ikke naturligt. Det er overnaturligt. Det er ikke mennesker, der gør det – det er Gud! Og i mange af historierne kan vi finde en dyb åndelig visdom, her i en verden hvor vi er midt i en åndelig kamp.

Var det Gud eller israelitterne, der vandt over Farao, da israelitterne blev fri? Klart Gud! Gud sendte plagerne. Gud åbnede – og lukkede – havet: Israelitterne gik tørskoede over; egypterne druknede.

Da de stod der ved havet, sagde Moses til folket: “I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. Herren vil føre krig for jer, og I skal tie stille!” (2 Mos 14,13-14).

Gud gjorde det! Uden israelitterne gjorde andet end at følge Gud igennem havet.

Wau. Udtrykket er gået ind i vores sprog – at noget kan være så umuligt, at vi oplever det, som var vi Moses ved Det røde Hav! Og det betyder – at midt i vores umuligheder – så kan Gud gøre noget, som er langt ud over det, vi havde forventet.

Du skal ikke være bange! Stil dig op og se, hvad Gud vil gøre for dig! Herren vil føre dine krige – og du skal tie stille!

Er det sådan, det er?

Prøv det. Spørg Gud, hvad han mener med det i dit liv.