Ja, Gud ønsker, at mennesker omvender sig!

Vi så i går, at Guds eget folk også blev overtaget af andre folkeslag, når de valgte Gud fra. Sådan gik det til, at Daniel og hans venner og mange andre israelitterne blev taget til fange i Babylon. Som Daniels bog begynder:

“I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den. Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt…” (Dan 1,1-2).

Daniel ved det, og nu ved vi det også som læsere: Det var Gud, som gav israelitterne i Nebukadnesars magt. Det var ikke, fordi Nebukadnesar var den stærkeste… Tænk lige over det…

Og Gud ønsker, at de omvender sig. Kong Salomo vidste også det, og udtrykker det i sin bøn ved templets indvielse: “Når de synder mod dig – for der er intet menneske, som ikke synder – og du bliver vred på dem og overgiver dem til fjenden, som fører dem i fangenskab i sit land, fjern eller nær, og de lægger sig det på sinde i det land, hvor de er fanger, og omvender sig og bønfalder dig i deres fangevogteres land og siger: Vi har syndet, og vi har handlet slet og ugudeligt, og de vender sig til dig af hele deres hjerte og af hele deres sjæl i deres fjenders land, hvor de er fanger, og beder til dig vendt mod deres land, som du gav deres fædre, mod den by, du har udvalgt, og mod det hus, jeg har bygget for dit navn, så hør i himlen, hvor du bor, deres bøn og bønfaldelse, skaf dem deres ret, og tilgiv dit folk deres synd mod dig og alle de overtrædelser, de begik mod dig, og lad dem finde barmhjertighed hos deres fangevogtere, så de forbarmer sig over dem” (1 Kong 8,46-50).

Og Daniel beder da også Gud om tilgivelse for deres synd, og om at Gud må være barmhjertig mod dem, nu da israelitterne har været 70 år i Babylon, tiden som det var forudsagt at de skulle være i fangeskab i Babylon (2 Krøn 36,20-21; Jer 25,11; Dan 9,2. Samt Dan 9,4-19).

Og Gud viste dem barmhjertighed! Israelitterne kom igen tilbage til deres land.

Ligesom han altid viser os barmhjertighed og tilgiver os, når vi kommer til ham!