Folkeslag israelitterne ikke fik lov at røre

Når israelitterne fik lov – eller ikke fik lov – til at vinde over et andet folkeslag – så var det ikke bare ’tilfældigt’.

Se her, hvad Gud siger til Abraham mange år tidligere: “Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt” (1 Mos 15,16); altså, før deres nådetid var udløbet, måtte de ikke røres.

Og på deres rejse kom der en helt serie af folk, som israelitterne ikke måtte røre:

“Jeg vil ikke give jer så meget som en fodsbred af deres land, for jeg har givet Esau Se’irs bjerge i eje. Den mad, I skal spise, og det vand, I skal drikke, kan I købe af dem” (5 Mos 2,5-6).

“Du må ikke overfalde Moab og gå til angreb på dem; jeg vil ikke give dig noget af hans land i eje, for jeg har givet Lots sønner Ar i eje” (vers 9).

“Når du kommer tæt på ammonitterne, må du ikke overfalde dem og gå til angreb på dem. Jeg vil ikke give dig noget af ammonitternes land i eje, for det har jeg givet Lots sønner i eje” (vers 19).

Så Gud har omsorg for folkeslag – han sætter grænser. Tiden kan være til, at de har deres land. Og tiden kan være til, at Gud sætter en stopper for deres tid, som vi så i Daniels Bog: Gud, der “afsætter konger og indsætter konger” (Dan 2,21).

For mig giver det perspektiv: Gud lader ikke bare et folk udrydde alle andre… det udgangspunkt, som nogle oplever og har det svært med – sådan er det altså ikke – og det vil vi fortsat uddybe de næste dage.